Kære Niels

Jeg ved du er derude.

For en uge siden snakkede jeg med Nynne om at vi alle skulle tage på ferie sammen. Vi legede med forskellige idéer og prøvede at finde en type ferie der ville gøre os allesammen glade - vi gik alle medlemmerne af familien igennem, indtil vi kom til dig. Vi kunne umuligt sætte en finger på om du helst ville til storbyen, på stranden eller op i bjergene. Og sådan har det jo altid været med dig - den slags er bagateller, for du har altid bare været glad så længe vi er glade. Familien har altid været din eneste prioritet.

Ligesom det siges at livet passerer forbi ens øjne i det sidste øjeblik, har vi sammen brugt de sidste uger på at mindes alle de gode ting vi har lavet sammen. Vi to har set på billeder og snakket om hvordan vi altid har haft det så godt. Det er surrealistisk som tiden kan føles at gå forlens og baglens på én gang.

Jeg ved nu hvor bange du har været. Hvor meget du har ofret dig for at vi skulle være glade. Selvom jeg ikke tvivler på at du inderligt har nydt de gode stunder, så er det en tung byrde du har båret og jeg ved, om ikke andre, hvor hårdt det kan være. Men Niels, ligesom din lykke afhænger af vores, går det også den anden vej. Når man står i splitsekundet imellem liv og død har kroppen en mekanisme der gør at man i et øjeblik har fuldkommen overmenneskelig styrke, og det samme er sket herhjemme. Der er ikke flere problemer. Alt er fjernet fra din skuldre.

Jeg har mange rare planer med dig, som venter på os. Det har jeg haft i lang tid, og det vil der ikke blive ændret på. Der er ikke noget du kan gøre som vil få os til at holde mindre af dig - det skal du vide. Du har altid udfyldt dine sko - og mere til.

Det her er min flaskepost til dig - jeg håber den finder dig.

Kærlig hilsen Theis